Magt- og afhængighedsrelationer

I Proflexion ApS klæder vi ledere og medarbejdere i jobcentre, a-kasser, kommuner, styrelser o.a. på til at kunne håndtere magt- og afhængighedsrelationer, herunder myndighedsrollen, så borgerne bliver mere tilfredse, og der kommer færre klager.
Det er vores mål, at alle, der har myndighedsfunktion eller bestrider funktioner, hvor magt og afhængighed spiller en afgørende rolle:

  • kan møde borgeren med respekt, integritet og værdighed samtidig med, at de mere effektivt kan varetage deres arbejdsfunktion.
  • får kompetencer og redskaber til at bestride deres job på en måde, hvor risikoen for konfliktoptrapning, stress og vold minimeres.

______________________________________________

Seneste Blogindlæg:

Synes du, vi skyder budbringeren ?

Så du indslaget på TV2 Nord d. 8. 2. 2014 ?

Se indslaget her

 

AF GITTE BRANDENBURG CARLSEN

the gun black and white

Er det socialrådgivernes ansvar, når kommunikationen med borgeren ikke fungerer?

Jeg siger, JA, de har et medansvar.

Vi har alle et ansvar for, hvordan vi møder andre mennesker. Derfor har begge parter et ansvar. Både borger og socialrådgiver.

OG socialrådgiveren har et særligt ansvar, fordi,

  • hun er kontakten til det offentlige og har myndigheden til inden for lovens rammer at lave afgørelser, der kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte borger
  • hun møder borgeren i en situation, hvor borgeren er presset og har brug for hjælp

I indslaget fortæller Henriette, at hun efter en ulykke var uarbejdsdygtig og havde brug for hjælp. Hun beskriver, hvordan hun oplevede socialrådgivere, der var aggressive. Hun fortæller også, at hun oplevede sig mistænkeliggjort. Hun valgte på denne baggrund efterfølgende at droppe ud og klare sig selv.

Så der er noget væsentligt, som ikke lykkes i deres møde.

Noget, der er så vigtigt, at Henriette vælger at tage sit gode tøj og gå. Velvidende at det kommer til at koste ekstra i en i forvejen svær situation.

Det er vigtigt at undersøge, hvad det er, der ikke fungerer i disse situationer.

Min erfaring er, at det handler om:

  • hvordan mennesker oplever sig mødt
  • hvordan de bliver talt til
  • om de har en fornemmelse af at blive lyttet til og taget alvorligt

I indslaget på TV2 blev Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade, interviewet. Han tog problemet med kommunikationen alvorligt. Han mente, at der skulle kigges på området. Han ville bl.a. tage problemstillingen med på mødet i KKR, Kommunekontaktrådet. Mogens Gade gav også udtryk for, at vi skal passe på ikke at komme til at skyde budbringeren – i denne sammenhæng socialrådgiveren.

Det er det politiske niveau, der laver lovgivningen og dermed er med til at lave rammerne for, hvad borgerne kan få. Det er også det politiske niveau, der har et medansvar for, hvilken holdning borgere, der henvender sig til det offentlige, møder.

Hvad mener du ?

… læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *