Sådan skabes optimale forudsætninger for eksekveringen af den nye kontanthjælpsreform

AF GITTE BRANDENBURG CARLSEN

Der findes 3 slags sagsbehandlere:

A:   Dem der bare er klar (og godt klædt på) til at løfte de nye udfordringer
B:   Dem der KAN blive klar (og godt klædt på) til at løfte de nye udfordringer
C:   Dem der aldrig – uanset hvor mange kurser de får – vil blive klar til at løfte de nye udfordringer

Så enkelt kan det siges …

Og når det er sagt, er det relevant at se på, hvordan gruppe B bedst bliver klædt på til at løfte de nye udfordringer.

Her er mine 7 bud på, hvordan du skaber de optimale forudsætninger for eksekvering af den nye kontanthjælpsreform:

1: Teori gør det ikke alene! Praktisk træning er fundamentalt
Teori er godt, men der er grænser for, hvor meget teori man kan huske, når man bliver udfordret. F.eks. når man som sagsbehandler sidder over for en aggressiv, ulykkelig eller opgivende borger. Derfor skal et teoretisk fundament suppleres med praksisnær træning.

2: Det tager tid at lære nye vaner
Vi ved alle sammen, at vi ikke er ”begyndt at løbe” bare fordi, vi har været afsted 3 gange. Det tager mindst 21 dage før, vi har snydt vores reptilhjerne tilpas længe til, at den ikke længere modarbejder forandringen – og at du kan kalde det en vane.

3: Træningen skal fortsætte indtil medarbejderen selv kan mærke ”hvornår den er der”
Når du træner noget nyt, sker det forhåbentligt i et trygt forum med kompetente træningspartnere og måske en træner/underviser/supervisor, som efterfølgende kan evaluere dig. Men når det bliver hverdag, og du sidder alene med en borger, duer det ikke, at du er i tvivl om, du gør det rigtige. Der SKAL du selv kunne mærke, om du håndterer situationen optimalt. Når du har lært det rigtigt, er du aldrig mere i tvivl.

4: Løbende evaluering og supervision er ikke ”nice to have” – men ”need to have”
Virkeligheden består af uddannelsesbudgetter, drift og overholdelse af gældende lovgivning og servicemål – hvilket betyder, at supervision i hverdagen til sagsbehandlere ikke altid sker sådan, som alle er enige om, at det skulle. Og det koster! Måske ikke i indeværende uddannelsesbudget eller år – men regningen kommer.

5: Redskaber og metoder gør det ikke alene – der skal arbejdes med overbevisninger, holdninger mm.
Man kan lære en sagsbehandler at stille coachende spørgsmål efter systematiske metoder – men har sagsbehandleren grundlæggende en win-loose tilgang nytter det intet.

6: Rammerne skal være de rette
Er rammerne indbydende, er det simpelthen nemmere at modtage selv svære budskaber. Hvis du nogensinde har været på et hospice, vil du vide, at rammerne har en afgørende betydning for, hvordan en så svær situation opleves af de involverede. Derfor skal rammerne så vidt muligt være varme, personlige og gæstfrie.

7: Sagsbehandlerens eget menneskesyn skal være over middel
Hvis sagsbehandleren ser sig selv som offer for et system og for en lovgivning (med yderst begrænsede handlemuligheder), er det svært at være en proaktiv mulighedssøgende sparringspartner. Derfor skal sagsbehandleren besidde (eller arbejde aktivt) på at bevare den positive tilgang til de udfordringer, der måtte være – og få det bedste ud af det.